Grønlands Repræsentation

Kalaallit Nunaata Sinniisoqarfia

Greenland Representation


Kursus for Nyansatte


Efter aftale med Grønlands Selvstyre afholder Grønlands Repræsentation i København introduktionskurser for kommende nye medarbejdere i Grønland.


Hvem kan deltage

Kurset afholdes i Grønlands Repræsentations regi, men er et åbent kursus for alle nyansatte til Grønland - både i det offentlige og private regi.


Tilmelding

Arbejdsgiveren tilmelder den kommende medarbejder, helst via email til kursuslederen.


Hvor ofte

Kursus for nyansatte er planlagt til afholdelse 1 gang om måneden. Kurserne ligger typisk omkring midten af måneden.

I juli måned afholdes dog ingen kursus af hensyn til ferieafvikling.


Kursets længde

Kurset afvikles som et internatkursus over to dage - fra torsdag kl. 9.00 til fredag kl. 18.00 (med forbehold for ændringer).

Vi aflyser ikke ved for få tilmeldinger, men gennemfører i stedet et 1 dags-arrangement. Der er derfor færre oplæg, og prisen vil naturligvis rettes til herefter.


Faciliteter

Kurset finder sted på Grønlands Repræsentation, Strandgade 91, 1401 København K.

Vi sørger for overnatning mellem torsdag og fredag og al forplejning (morgenmad, frokost, kaffe, aftensmad m.m.). Forplejning/forbrug herudover betaler kursisten selv.


Kursuspriser

I 2017 er prisen DKK 7.000,- kr. for et 2 dages kursus, incl. værelse og forplejning. For par er prisen DKK 12.800,- kr. for et 2 dages kursus, incl. dobbeltværelse og forplejning.

Ved et kortere kursus reduceres priserne tilsvarende.

Ved deltagelse uden indlogering reduceres kursusprisen med udgiften til værelset.


Ekstra overnatning

Det vil være muligt at arrangere ekstra overnatning forud for kurset. Denne overnatning er ikke med i kursusafgiften, men faktureres særskilt til den ansættende virksomhed

Endvidere er transportudgifterne til og fra kurset ikke inkluderet i kursusprisen.


Kursets indhold

Kursisten får et unikt indblik i hverdagslivet i Grønland samt nyttige informationer om det samfund, vedkommende skal være en del af. Vi bestræber os - naturligvis med stor forkærlighed for landet - på at præsentere Grønland som et moderne og spændende samfund med de udfordringer, der til enhver tid er.

Følgende temaer gennemgås: kommunikation og infrastruktur, orientering om skat, afgifter, CITES, moms m.m., dyr og natur, byerne, sikkerhed i naturen, moderne kontra "gamle" Grønland, Hjemmestyret kontra Selvstyret, mineraludvinding, lidt om sprog, fordomme, udfordringerne, mentaliteten, humor samt kulturforståelse som en central del af kurset.

Jeg bestræber mig på at tilrettelægge forløbet efter kursisternes individuelle behov og aktive deltagelse, så kurset bliver en dynamisk oplevelse for alle.


Kursusledelse

Kursusleder Kim Falck-Petersen


Kim Falck-Petersen

Tlf.: + 45 3283 3845

Mobil: +45 5150 1970